Modul 1

Din unikke baggrund

I denne indledende fase handler det om at se nærmere på dig og din unikke baggrund.

Modul 1 består af følgende opgaver:

  1. Se videoen og skriv din livshistorie – din helterejse.
  2. Send samtykkeerklæring hvis du vil have optaget din efterflg. 1:1 session.
  3. 1:1 session med Mathias Valentino, hvor vi taler om din historie.
  4. Send derefter dine mål for forløbet.
  5. Lav ‘Afspænding 1’ dagligt.
  6. Gå til lægen og få målt dit testosteron niveau.

Punkterne er uddybet nedenfor.

Din unikke historie

I denne indledende fase handler det om at se nærmere på dit fundament:

  • Hvordan var din opvækst?
  • Hvilke glæder og udfordringer har du oplevet, der gør dig helt UNIK?
  • Hvad er dine naturlige styrker og værdier?
  • Hvordan er du påvirket af den udbredte opfattelse af, hvordan et sexliv skal/bør være?

Skriv din helterejse

Formålet med at lave denne opgave er, at gøre dig mere bevidst om din historie – og dermed mere bevidst om hvordan den påvirker dig og det liv du lever.

Der er nærmere instruktioner i pdf’en og den efterfølgende video.
Se video’en før du begynder at skrive.

Når du har skrevet din helterejse, så send den via mail til kontakt@autentisk-mand.dk

Password til den efterfølgende video: R4k$33qu

Samtykke

For at kunne yde dig den bedste hjælp tilbyder jeg at optage dine 1:1 sessioner, som jeg sender til dig efterfølgende.

Det skal du i henhold til GDPR give tilladelse til, så jeg skal bede dig underskive vedhæftede samtykkeerklæring og sende den retur til mig inden den første 1:1 session.

Indledende 1:1 video session

Du mødes med Mathias Valentino på Zoom i ca. 90 min.

Med afsæt i den opgave, du har lavet, går I sammen et spadestik dybere i din unikhed, din værdi og sætter spot på de styrker og det unikke, som du har svært ved selv at se.

Nedskriv dine mål

Dagen efter din indledende 1:1 session ang. din helterejse skal du sende dine mål og intentioner for forløbet AUTENTISK POTENS.
Du er velkommen til at begynde skrivningen før 1:1 sessionen, men du vil sandsynligvis få brug for at lave ændringer som en konsekvens af de indsigter, som du har fået under/efter snakken.

Der er nærmere instruktioner i pdf’en.

Når du har skrevet dine mål, så send den via mail til kontakt@autentisk-mand.dk

Afspænding

Lav den efterfølgende afspænding mindst en gang om dagen.
Udfør den om aftenen før du skal sove. Endnu bedre hvis du laver den både morgen og aften. Det er optimalt at lave den liggende på et tæppe eller en yogamåtte.

Den kan også være rigtig velgørende i løbet af dagen i perioder med stress.

Afspænding hjælper til at forebygge og lindre stress. Nervesystemet bringes i en roligere rytme. Kroppen lærer at give slip på kontrol og spændinger, og åbner sig for hengivelse og væren. Meget vigtige aspekter i et godt sexliv!

NB: lægebesøg

Hvis du ikke allerede har gjort det, så er det tid til et lægebesøg. Vigtigt at udelukke fysiske årsager til dine seksuelle udfordringer.
Sørg for også at få tjekket dit testosteron-niveau.

Nedsat testosteron har flg. 3 tydelige symptomer:
– nedsat sexlyst (libido)
– rejsningsudfordringer
– udeblivende morgenerektioner

Rettigheder

Alt materiale er beskyttet af lov om ophavsrettigheder. Materiale må ikke videregives eller kopieres uden forudgående skriftlig aftale. Overtrædelse vil blive retsforfulgt.

Mathias Valentino

Mandecoach

Velkommen til modul 1 – det første step på din rejse.

Husk, du er IKKE overladt til dig selv: du kan ALTID skrive på kontakt@autentisk-mand.dk
eller i kontaktformularen
og få sparring af mig indenfor 48 timer (ofte hurtigere).